Først vil jeg lige sige jer alle tak for endnu en god, hyggelig og effektiv generalforsamling, godt planlagt og afviklet af tidligere formand Lasse Ødum.
Lasse skal have en særlig tak for sin imponerende indsats som formand igennem de sidste 9 år, tusind tak Lasse.
Resten af bestyrelsen skal ligeledes have tak for deres arbejdsindsats igennem det foregående år og under hele generalforsamlingsweekenden.
Det var en interessant generalforsamling, især da der skulle vælges medlemmer til bestyrelsen, 7 personer stillede op til 4 pladser, hvis det nogen siden er sket før, så er det ihvert fald længe før jeg kom til verden 🙂. Det er for mig gode tegn på at der er stor interesse for vores forening og det giver bestyrelsen endnu mere mod på at forsætte arbejdet.
Et arbejde vi tog hul på onsdag d. 9. oktober hvor vi afholdt vores første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Vi har besluttet lidt at genstarte foreningen, så der er nedsat diverse arbejdsudvalg som hver især skal arbejde med nedenstående emner
Vi har en klar forventning om at være mål med ovenstående i løbet af de kommende 2 bestyrelsesmøder.
Ud over ovennævnte arbejdsopgaver arbejder vi selvfølgelig med løbende synlighed af foreningen, primært for at give vores meninger og holdninger til kende. Til det vil vi gerne have jeres hjælp, så hvis I ikke allerede følger DMF på LinkedIn og Facebook, så gør det endelig..
Med venlig hilsen
Jørgen Ditlev Jacobsen
JD Logistik A/S