25. august 2022

Danske Møbel Transportforening vil fortælle især unge mennesker om, hvad et job i flyttebranchen indebærer med gode job, god løn og en afvekslende dagligdag, der giver plads til familieliv og fritidsinteresser.

Danske Møbel Transportforening vil fortælle især unge mennesker om, hvad et job i flyttebranchen indebærer med gode job, god løn og en afvekslende dagligdag, der giver plads til familieliv og fritidsinteresser.

Flyttebranchen vil fortælle de gode historier

 

Det danske boligmarked har i flere år været præget af hektiske tilstande. Det mærker man i flyttebranchen over hele landet. Den øgede aktivitet øger samtidig efterspørgslen på medarbejdere – og de svære at trække til flyttefirmaerne.

 

Alene i 2021 var der i følge Danmarks Statistik i alt 950.019 flytninger i Danmark. Også i år melder medlemmerne i Dansk Møbeltransportforening (DMF), at der fuld gang i flyttelæssene.

 

Derfor tager foreningen initiativ til, at branchen fokuserer på at fortælle de gode historier om de mange spændende job, der er i flyttebranchen.

 

DMF organiserer de danske flyttefirmaer, der vil flytte professionelt, optræde reelt og være bevidste om det ansvar, det er at håndtere andre menneskers ejendele.

 

”Når vores medlemmer har behov for flere medarbejdere, er det naturligt for os som brancheforening at sætte gang i nogle initiativer, der kan hjælpe flyttefirmaerne med at gøre opmærksom på alle de spændende job- og uddannelsesmuligheder, vi tilbyder i flyttebranchen,” siger Lasse Ødum, formand for Dansk Møbeltransportforening.

 

”Vi skal være bedre til at fortælle de gode historier om, hvorfor de fede job er hos os. Det vil vi især gøre på de sociale medier og i lokalpressen, ligesom vi fremstiller materialer til vores medlemmer, så de er bedre klædt på til at fortælle især unge mennesker om, hvad et job i flyttebranchen indebærer med gode job, god løn og en afvekslende dagligdag, der giver plads til familieliv og fritidsinteresser.”

 

Lasse Ødum tilføjer, at det at være flyttemedarbejder er for både mænd og kvinder. Han understreger, at man ikke behøver være superstærk: ”Vi har alle mulige hjælpemidler som elektriske sækkevogne og flyttehejs, der gør vores hverdag lettere, når vi flytter for vores kunder. Desuden skal man lære nogle løfteteknikker. Samtidig skal man have gå-på-mod og lyst til at bevæge sig.”

 

DMF’s indsats gennemføres i efteråret 2022.

 

Se omtale i Transportmagasinet.

 

 

”Vi skal være bedre til at fortælle de gode historier om, hvorfor de fede job er hos os,” siger formand for Dansk Møbel Transportforening Lasse Ødum.

”Vi skal være bedre til at fortælle de gode historier om, hvorfor de fede job er hos os,” siger formand for Dansk Møbel Transportforening Lasse Ødum.


Top