19.09.2022

DMF's formand Lasse Ødum holder sin beretning for generalforsamlingen i Aalborg.

DMF's formand Lasse Ødum holder sin beretning for generalforsamlingen i Aalborg.

Flyttebranchen er hårdt ramt af stigende energipriser  

”Efter corona har alle i flyttebranchen har haft mere end travlt i 2022. Det skal vi bare være glade for, for det er ikke sikkert at det bliver ved sådan.”

Det sagde formanden for Dansk Møbel Transportforening Lasse Ødum på foreningens generalforsamling i Aalborg lørdag den 17. september.

”Med Ruslands invasion i Ukraine den 24. februar i år, renter i stejl stigning, og energipriser, der eksploderer, er der lagt i ovnen til en heftig tid, som vi nu ser ind i. Hvor lang tid, vi er underlagt så stor usikkerhed, er svært at sige noget om, men det vil smitte af på vores erhverv,” sagde Lasse Ødum.

Formanden nævnte, at især brændstofpriserne er stukket helt af i vognmandsvirksomhederne: ”Ikke nok med at dieselpriserne går i stejl, opadgående retning. De er nu også højere end benzinpriserne, og det er mig bekendt ikke set før,” sagde Lasse Ørum.

”Det er ikke et felt, vi kan gøre så meget ved, andet end at følge med i udviklingen og så håbe på, at vi i nær fremtid vil få en mere normaliseret situation på olie- og energisiden. Men hvad vi kan og bør gøre, er at dele denne omkostningsforøgelse med vores kunder. Eller sagt på en anden måde: Forholdet må afspejle sig i tilsvarende stigende transportomkostninger,” sagde formanden til medlemmerne.

Grøn omstilling

Han udtrykte også bekymring for flyttebranchen, når det gælder den grønne omstilling, der formodentligt på sigt vil gøre det helt umuligt at køre i dieseldrevne køretøjer eller køretøjer med andre typer brændstof, der udleder CO2.

”Vi har allerede set de første takter med de indførte, og stadig skærpede, miljøzoner, der dikterer krav om euronormer, der dog stadig inkluderer dieselkøretøjer. CO2-afgifter bliver givetvis det næste. Det vil medføre en mærkbar omkostningsforøgelse, når vi kører lastbiler med et forbrug på få km pr. liter. Det bliver samtidig en trigger for at vælge el frem for fossile drivmidler. Der er meget godt at sige om el – bare ikke, at den er billigt mere. Desværre lyder en cocktail af køretøjer til høje indkøbspriser og høje brændstofpriser ikke som en attraktiv løsning for vores erhverv,” sagde Lasse Ødum.

 

FAKTA OM DMF
Dansk Møbeltransportforening har 68 aktive medlemsvirksomheder.

Virksomhedernes samlede lønsum udgør 345 mio. kr. og i alt 918 medarbejdere

På køretøjssiden kan foreningens medlemmer mønstre 422 store biler og 218 varebiler. 

 

 Se omtalen i Transportmagasinet og i DTL-magasinet Danske Vognmænd.

Lasse Ødum udtrykte også bekymring for flyttebranchen, når det gælder den grønne omstilling, der formodentligt på sigt vil gøre det helt umuligt at køre i dieseldrevne køretøjer eller køretøjer med andre typer brændstof, der udleder CO2.

Lasse Ødum udtrykte også bekymring for flyttebranchen, når det gælder den grønne omstilling, der formodentligt på sigt vil gøre det helt umuligt at køre i dieseldrevne køretøjer eller køretøjer med andre typer brændstof, der udleder CO2.


Top