På AT’s hjemmeside finder du dette Ny anmelderegel for arbejdsulykker træder i kraft 1. juli 2026 | Arbejdstilsynet
Ny anmelderegel for arbejdsulykker træder i kraft 1. juli 2026
Fra den 1. juli skal arbejdsgivere kun anmelde en arbejdsulykke, hvis medarbejderen ikke kan varetage sit sædvanlige arbejde i mindst tre dage efter ulykkesdagen.
26.06.2026
Reglerne for, hvornår arbejdsgiveren skal anmelde en arbejdsulykke, ændres fra den 1. juli 2026. Fremover skal arbejdsulykker kun anmeldes efter fraværskriteriet, hvis medarbejderen ikke kan varetage sit sædvanlige arbejde i mindst tre dage efter ulykkesdagen.
Ændringen er en del af en politisk beslutning om afbureaukratisering, der skal reducere virksomhedernes administrative arbejde med anmeldelse af ulykker med kortvarigt fravær, hvor der ikke er udsigt til erstatning mv.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at erstatningskriteriet i forhold til anmeldeforpligtelsen ikke ændres. En arbejdsulykke skal derfor stadig anmeldes, hvis medarbejderen fx har behov for behandling såsom fysioterapi, hjælpemidler, eller hvis der kan være tale om varigt mén, tab af erhvervsevne – også selv om der ikke er tre dages fravær fra sædvanligt arbejde.
Som arbejdsgiver har du stadig samme ansvar for at sikre et sikkert arbejdsmiljø og følge op på arbejdsulykker – uanset hvor mange fraværsdage ulykken medfører.
Ændringen træder i kraft den 1. juli 2026 og gælder for alle anmeldelser efter den dato.
Når vi læser Arbejdstilsynets beskrivelse af instruktion og dokumentation, begynder det at ligne et forsøg på at sælge elastik i metermål.
Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, at medarbejderen er blevet instrueret. Et underskrevet dokument, der bekræfter, at instruktionen er modtaget, er imidlertid ikke ensbetydende med, at medarbejderen også har forstået instruktionen.
Det var netop denne problemstilling, jeg forsøgte at beskrive nedenfor.
Arbejdsgiveren skal altid sørge for, at medarbejderen får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet farefrit. Arbejdsgiveren skal desuden føre effektivt tilsyn med, at arbejdet faktisk udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, jf. arbejdsmiljølovens §§ 16 og 17.
Der gælder ikke et generelt krav om, at al instruktion skal være skriftlig eller underskrevet. Ved en arbejdsulykke er det dog vigtigt, at arbejdsgiveren kan sandsynliggøre og dokumentere:
- hvilken instruktion medarbejderen har modtaget,
- hvornår og af hvem instruktionen blev givet,
- hvilke risici og arbejdsmetoder der blev gennemgået,
- at medarbejderen forstod instruktionen,
- og at der efterfølgende blev ført tilsyn.
En underskrevet instruktionsblanket er derfor god dokumentation, men en underskrift er ikke i sig selv tilstrækkelig. Det afgørende er, om medarbejderen reelt er blevet tilstrækkeligt oplært og instrueret og har forstået instruktionen.
Præcis formulering til en vejledning:
Ved en arbejdsulykke bør arbejdsgiveren kunne dokumentere, at medarbejderen forud for arbejdets udførelse har modtaget tilstrækkelig og forståelig oplæring og instruktion i den konkrete arbejdsopgave, og at der er ført effektivt tilsyn med arbejdets udførelse.