Til medlemmer I DMF

Kære DMF-medlem                                                                                           København den 17. juli 2026

I har formentlig allerede sat kryds i kalenderen lørdag den 12. september 2026, hvor Dansk Møbeltransport Forening afholder årets generalforsamling.

Når sommerferien er overstået, lægger vi sidste hånd på planlægningen af arrangementet, og vi glæder os til at byde jer velkommen.

Generalforsamlingen afholdes:

Lørdag den 12. september 2026 kl. 09.00

Comwell Kongebrogaarden

Kongebrovej 63

5500 Middelfart

Også i år har vi sammensat et program med fokus på både det faglige og det sociale. Arrangementet begynder med en uformel fredag aften, hvor der er god mulighed for at netværke. Lørdag afholdes den traditionelle generalforsamling efterfulgt af frokost og et underholdende indslag.

Ledsagere er naturligvis også velkomne. Mens generalforsamlingen finder sted, tilbydes de en spændende brovandring.

I den elektroniske tilmelding fremgår priserne for de enkelte dele af arrangementet.

For mange medlemmer er der langt til Middelfart, og det kan kræve en tidlig afgang lørdag morgen. Vi vil derfor opfordre til, at I overnatter på hotellet fra fredag til lørdag.

Der er én gratis deltagelse i fredagens fællesspisning pr. medlemsvirksomhed. Yderligere deltagere kan deltage mod betaling af kostprisen på 799 kr. pr. kuvert.

Ønsker du alene at deltage i selve generalforsamlingen og den efterfølgende frokost lørdag, er dette naturligvis uden beregning, da deltagelsen er inkluderet i medlemskontingentet.

Det foreløbige program er tidligere udsendt. Det reviderede regnskab for 2025-2026 fremsendes, så snart revisionen er afsluttet.

Hvis du allerede nu ved, at du ønsker at overnatte fra fredag til lørdag og eventuelt deltage i fredagens fællesarrangement, hører vi meget gerne fra dig.

I august udsendes den endelige dagsorden sammen med det endelige program.

Tilmelding

Tilmeldingen foregår elektronisk via dette link:

TRYK HER

Hvis linket ikke virker, kan du kopiere følgende adresse og indsætte den i din browser: https://dtl.eu/uddannelseogarrangementer/

Tilmeldingsfrist: senest fredag den 28. august 2026

Vi ser gerne, at du tilmelder dig så tidligt som muligt.

Når din tilmelding er gennemført, modtager du en bekræftelse i din indbakke med oplysninger om din tilmelding.

Bemærk vedrørende betaling

Som nævnt ovenfor har hver medlemsvirksomhed én gratis kuvert til fredagens middag samt én gratis kuvert til både frokosten efter generalforsamlingen og festmiddagen.

Derudover er ét hotelværelse pr. medlemsvirksomhed gratis. Hvis der bookes et dobbeltværelse, fordi en ledsager deltager, betales halv pris for værelset.

Hvis flere personer fra samme medlemsvirksomhed deltager, vil den elektroniske tilmelding umiddelbart vise betaling for alle ydelser. Det er helt normalt. De gratis kuverter fratrækkes automatisk, når fakturaen udarbejdes.

Vi glæder os til at se jer til endnu en hyggelig og udbytterig generalforsamling.

Med venlig hilsen

Generalforsamlingsudvalget

Brian Mosgaard og Klaus M. Pedersen