Frederiksberg 14-12-2009
Arnaldo Righetti ny præsident i FEDEMAC
Stor jubilæumsfest til 50-års dagen af paraplyorganisationen for det europæiske flytteerhverv.
Federation of European Movers Associations - (FEDEMAC) e.V. har på deres generalforsamling den 21. november 2009 valgt Arnaldo Righetti til deres ny præsident. Italieneren afløser Lucien Pot, der efter en 3-årig periode som præsident ikke ønskede genvalg. Lucien Pot forbliver dog medlem af FEDEMACs bestyrelse.
Bruxelles, 21. november 2009 – Arnaldo Righetti er medstifter af den endnu unge italienske forening A.I.T.I og siden november 2006 medlem af FEDEMACs bestyrelse. Efter valget takkede Righetti medlemmerne for deres tillid. ”Jeg tager gerne imod valget og vil helhjertet hellige mig FEDEMACs opgaver og bestræbe mig på at videreføre det succesrige arbejde min forgænger Lucien Pot har ydet”, erklærede han i Bruxelles.
Også bestyrelsen blev nyvalgt. Efter at Ute Hannich fra Tyskland, Klaus Moericke fra Spanien og Carl Bohn fra Danmark er trådt tilbage, ventedes der forandringer. Ute Hannich har siden 1998 været medlem af bestyrelsen og overtog for 9 år siden tillige kassererfunktionen. Før hun tiltrådte ledelsen i forældrenes møbelspedition ledede hun yderligere FEDEMACs sekretariat. Klaus Moericke var medlem af bestyrelsen siden 1993 og kasserer for paraplyorganisationen fra 1997 til 2000. I samme år valgtes han til præsident af FEDEMAC og varetog amtet indtil 2002. Carl Bohn har været medlem af bestyrelsen fra november 2003 til november 2009.
De nye medlemmer af FEDEMAC-bestyrelsen er Sabine Hartmann fra Tyskland, Stephen Vickers fra England og Roberto Megia Rodriguez fra Spanien. Hermed og sammen med de andre bestyrelsesmedlemmer fra Irland (Denis Caulfield), Letland (Aivars Usans) og Holland (Lucien Pot) er FEDEMAC helt og holdent europæisk.
Forud for dette års generalforsamling afholdtes den store jubilæumsfest for at markere FEDEMACs 50 års beståen. Sammen med de mange gæster fejrede medlemmerne af den europæiske paraplyforening denne store begivenhed i Bruxelles, Europas uofficielle hovedstad. I anledning af den runde fødselsdag overraktes delegerede og gæster bogen om FEDEMACs historie igennem de sidste 50 år.
Om FEDEMAC
FEDEMAC blev stiftet i 1959 af nogle fremtidsorienterede nationale flytte- og møbeltransportorganisationer for inden for Europa at udveksle informationer og holdninger. FEDEMACs hovedopgave er at koordinere nationale aktiviteter på europæisk basis. En stor del af arbejdet omfatter interesserepræsentation i EU-Parlamentet og i Kommissionen i samarbejde med de nationale og andre organisationer så som IRU, MPE, WCO og BEUC. Andre aktiviteter løses på national og europæisk plan med succes. FEDEMAC tager sig kontinuerligt af harmonisering af arbejdsmetoder, kvalitetsstandarder, uddannelse og kooperation inden for flytte- og møbelspeditioner. E-news, Newsflash, Newsletter, adressebog og brug af moderne IT-baserede kommunikationsformer er en vigtig bestanddel af arbejdet. I dag repræsenterer organisationen interessen af omtrent 4000 flytte- og nymøbelspeditioner fra 25 europæiske stater.
|